Airworks udstiller i Ingeniørernes Hus under Kulturnatten

Airworks deltager i Ingeniørforeningens hus på Kalvebod Brygge under Kulturnatten fredag den 9. oktober 2015. Vi glæder os til at fortælle om droneteknologi, 3D-modellering, geomapping, GIS-integration, videoproduktion og live streaming fra luften og på jorden. Kom forbi og få en snak om fremtidens ingeniørarbejde med droner til inspektion, opmåling, multi layer geomapping og indsamling af dokumentation.  

Læs mere her om IDA og Ingeniørforeningens arrangementer.

Dansk Baneguide og Airworks i tæt samarbejde

Airworks er indgået i et tæt samarbejde med Dansk Baneguide som virksomhedens leverandør af af videooptagelser, luftfoto og 3D-mapping til fremtidens virtuelle baneguides som bl.a. baseres på GPS-opmåling, kortlægning, videooptagelser og registrering ved hjælp af avancerede kameradroner. Dansk Baneguide er Danmarks største totalleverandør til golfklubber af f.eks. golfbane guides, scorekort, skiltning, tourkalendere og andre specialprodukter. 

Airworks leverer samtidig cloud hosting af de virtuelle baneguides, som golfspillerne kan downloade på smartphones, samt produktion af videomateriale i høj opløsning til visning på klubhusenes TV-skærme. Samtidig skal Airworks levere datamateriale i form af præcis GPS-opmåling og multi layer kortlægning af anlæg og installationer til brug for golfklubbernes udvikling og vedligeholdelse af baner og arealer. 

Læs mere her om Dansk Baneguide og firmaets produkter til golfklubber i Danmark, Sydsverige og Nordtyskland.

Dansk Skøjte Union vælger Airworks som produktionsselskab

Dansk Skøjte Union har indgået aftale med Airworks om videoproduktion og broadcast af DSU’s konkurrencer og mesterskaber i sæson 2015/2016. Disse events bliver live streamet til publikum på internettet i real time, samt vist på skøjtehallernes storskærme hvor disse forefindes, ligesom det vil være muligt for publikum, løbere, trænere og klubber at gense løbene senere, samt at få produceret materiale til bl.a. mediedækning, træning og markedsføring.

DSU's konkurrencer og mesterskaber forløber over 2-4 dage og aftalen omfatter bl.a. disse events: 

  • DSU Efterårskonkurrence, Odense 2. -4. okt
  • Sjællandsmesterskaberne, Hørsholm 30. okt- 1. nov
  • Sjællands Cup, Hørsholm 30. okt- 1. nov
  • Jysk Fynske Mesterskaber, Frederikshavn 14. -15. nov
  • Jysk/Fynsk Cup, Frederikshavn 14. -15. nov
  • Danmarksmesterskaber, Taarnby 10. - 13. dec
  • Nordiske Mesterskaber, Aalborg 25. - 28. jan
  • Friløbskonkurrence, Aarhus 11, - 13- mar 

Læs mere her om DSU og unionens konkurrencer og mesterskaber i Danmark